Vi håber og tror på....

at nu er det ved at gå den rigtige vej...
Infektionstallene var lavere  i dag,  gudskelov.
Hvis det bliver ved i morgen at gå den rigtige vej,så må hun gå hjem.......selv om hun overhovedet ikke føler at hun er klar til det....som hun siger det er lang vej fra at gå en tur på gangen til at gøre lille Johan klar til børnehave.... Men nu ser vi lige, og hvis hun bliver sendt hjem i morgen så plejer jo hele familien at hjælpes ad og det gør vi også denne gang.
Jeg kan mærke at jeg bliver mere og mere træt og holder til mindre og mindre,men den sidste tid har også været hård og det viste jeg inden at det ville koste i sidste ende:)
Det er nok også fordi at nu kan jeg lige give mig lov til at slappe lidt af , nu smiler min lille pige igen,så ved jeg at det går den rigtige vej og jeg kan begynde at trække vejret helt ned til maven og så begynder jeg også at mærke hvordan min egen krop har det:)
Det er jo mit liv og det tager jeg med, jeg er SÅ taknemlig for de dage jeg har kunnet være ved hende mens det var mest brug for mig.

Tusind tak for jeres dejlige kommentarer, det varmer rigtig meget at vide at der er bliver sendt varme tanker ens vej:)

Knus og kram herfra.