1 januar 1999

var der fem skygger der rejste med en kuffert hver til et lille land i det fjerne,

den sjette skygge af familien var flyttet for nogle måneder inden.

Der var en hændelse i vores liv der gjorde at hun flygtede vores gamle hjemland og

der var ikke en mulighed at vende tilbage,der var hellere ikke en mulighed

for en mor at lytte til hendes lille pige græde i telefonen hver gang vi snakkede sammen,

hun kunne ikke være alene, var bange for mørket og skyggene 

da hun tog på arbejde hver morgen meget tidligt.

Vi tog en drastisk beslutning i vores lille hjem,vi var nød til at rejse fra alt det andet vi elskede

så højt. Jeg glemmer aldrig den iskolde januarmorgen meget tidligt da mine gamle forældre stod på

deres trapper og vinkede med rystende hånd farvel til os, den gjorde rigtig ondt,men de viste lige så godt som vi at det var noget vi var nød til at gøre,vi havde faktisk ikke et valg.

Når tiden gik blev vi alle mere og mere enig om at det var en rigtig beslutning vi tog, 

for os alle sammen, en beslutning vi ikke har fortrudt en eneste dag.Vi har kun mødt dejlige 

mennesker der har taget rigtig godt imod os,vi har været heldige med vores arbejds pladser og vores lille by og nu kan vi skrive 14 år,utroligt :)

Jeg sendte besked til mine børn i aften om de kunne huske tilbage...ok jo det kunne de og det var

rigtig sjovt at se hvor forskelligt det var de huskede dagen for :)

I dag er skyggene blevet flere,fire skønne og dejlige svigerbørn og fem vidunderlige børnebørn....

vi fortryder ingenting, over hovedet ingenting af den beslutning.

Det er dejligt hver nytårsdag at tænke tilbage hvad der er kommet til siden dengang,hvad vi har oplevet og været igennem og det snakkede vi også om i dag da vi gik vores tur på stranden i sol og dejligt vejr,noget der er bleven en fast tradition i vores liv at begynde året ved havet,det sted der giver mig utrolig meget hvert år.

Knus og kram herfra.