Isslag.....

ja det er det DMI melder her i nat....
det er også det min krop har meldt i denne uge....jeg var ikke til scrap i onsdags og hellere ikke på aktiv-center i torsdagsklub i går..jeg har det lige som min krop bare har brug for at falde sammen....men det er jo lige det der altid sker...JEG falder i.... jeg tror jo altid at jeg kan være alle steder og alt for alle..MEN det KAN jeg ikke..hvornår jeg lærer det...tjaaa det er jo ikke godt at vide ;) Jeg har mærket denne her undervejs,men det har jo været meget i vores lille familie,og det er jo også det der bliver ved med at være når vi er så mange....Jeg skubber mig selv til siden hver gang der er noget til at kunne være der for mine børn og børnebørn og det gør jeg også med STOR glæde,(ellers ville jeg jo ikke gøre det;)... ) men så står  jeg også af lige pludselig og det er det der er så træls....fordi når jeg når dertil så har jeg overhovedet ikke styr på min krop eller hjerne længere det hele det står bare af...og det gør mig SÅ ked af det, jeg bliver frustreret og står bare der og hyler....hvorfor skal det være sådan og hvorfor mig ( slet ikke det at jeg ønsker nogen anden det her...)  Op på hesten igen du...det er jo ikke der ned vi skal....vel...
nej det skal vi ikke..men det tager lidt tid for min krop at falde til ro igen...og så prøver vi da at hive i alle de tråde vi kan... Det ville hellere ikke være MIG hvis jeg ikke gjorde det jeg gør...det er jo MIN indentitet.
Det er jo min gamle JEG, jeg prøver at holde fast i selvom at min sygdom har taget meget af den fra mig...smerterne er ikke det værste syns jeg,dem lærer man at live med, men alt det andet det syns jeg at er ikke så nemt....jeg har altid været god til at takle stressede situationer,IKKE mere. Der er mange ting jeg ikke kan mere,MEN der er også rigtig mange ting jeg kan stadig og mange nye ting jeg har lært de sidste år.Jeg har også lært mange nye skønne mennesker at kende igennem mit "nye liv". Jeg har også kunnet være der for Mit hjerte mens han ikke kunne arbejde og jeg har også kunnet hjælpe mine børn på en måde jeg ikke ville have kunnet hvis jeg havde fuldtids arbejde jeg skulle passe...
JEG SKAL BARE LÆRE AT PASSE LIDT BEDRE PÅ MIG SELV :)
Jeg er nød til at økonomisere med  min krop hver gang.. det er også det jeg vil bruge denne blog lidt på det er at huske mig selv på det jeg kan og det jeg ikke kan, en form for smertedagbog:)
Nåhhh det er jo ikke meningen at kede jer ihjel...så...

til isslaget fra DMI igen....vi fik i julegave fra vores lille søn og svigerdatter en rigtig god gave. HELE familien, skal en tur til  regnskoven og der til skal vi nemlig i morgen alle sammen og så er det der hun bliver lidt stresset...hvordan bliver vejret og kan jeg nu holde en HEL dag...eller bliver jeg nød til at blive hjemme..jeg vil jo hellere ikke ødelægge dagen for de andre...men nu tager vi dagen i dag og så ser vi i morgen. Det er forbudt at tage sorgerne på forskud i det hus her....

Rigtig mange fredags knus og kram herfra