Ren magi,

er den for mig den magic loop. Det er nemt og dejligt at bruge,har 

allerede strikket ærmer med den,så mon ikke det der det jeg bruger 

fremover ;) Jeg drømmer om at mestre denne teknik en dag.

Det jeg strikke er er til Mit hjertes ankel,den gør så hammer ondt 

 når det er så koldt,så vi håber at sådan en måske kan tage en lille

smule af smerterne. Det næste der skal på pindene en er stempelkande

varmer til min svigerdatter,en der skal filtes, men jeg mangler altså en opskrift,

så hvis i kommer i tankerne om en så tager jeg gerne i mod lidt hjælp:)

Knus og kram herfra. 

At komme hjem

til et dejlig varmt hus efter en lang,lang dag...
Det er så dejligt,det er det vi gjorde i går. Vi fik børnene til at fylde brændeovnen godt op i går eftermiddag,så det ikke nåede at køle ned her hjemme.
Vores dag startede med 60 års fødselsdag og brunch klokken 10,med dejlige mennesker. Ved middagstid vendte vi snuden mod Århus, der skulle laves en speciallægeerklæring på Mit hjertes ankel. Vi skulle være der klokken 15. Vi var først færdig lidt over halv fem.Men det gik rigtig godt, Kristian kender jo den ankel ind og ud, så det var dejligt det var ham der skulle vurdere den.Vi fik da også drøftet situationen med den ankel og de smerter der stadig er i den.Han kan sagtens operere igen, men så er alt der hedder fysisk hårdt arbejde slut for min kære mand,og hvad så skulle til....pyha, der hænger jo ikke ligefrem skånefulde jobs på træerne,vel...? Bager faget kan han jo hellere ikke vende til bage til.....
Men ærlig det er han i hvert fald hver gang og det er kun godt,så ved man hvad det er man går med til.
Han indkalder ham til røntgen om et stykke tid og vi ser hvordan det hele ser ud der...
Min kære mand er i hvert fald ikke klar til at gå igennem en ny operation nu, og der kan jeg kan sagtens følge ham,  han vil også lige se an med det nye medicin om det kan hjælpe ham med at komme af med nogen kilo, så bliver en ny operation   ikke lige så hård at gå igennem hvis det er, sidste gang lå han stille med benet op ad i tre måneder,der tog han 25 kilo på(som han så næsten er af med igen) men næste gang skal han være FIRE måneder stille liggende med benet op ad og det er hellere ikke særlig godt for hans hjerte....
Men jeg kan også mærke at vinteren har været hård ved hans ankel.
Hvad er så bedst pest eller kolera?
Vi ser lige tiden an, men det er skønt at denne del af sagen er overstået.
Når vi var færdig på sygehuset,kiggede vi til en hurtig kop kaffe ved lille og kæresten og så tog vi en bid mad ude i byen sammen, hvor var det dejligt at se dem og både give og få en krammer, åhh det er så længe siden sidst.
Helt hjemme var vi så først halv ti, til et dejlig varm hus.......
Ude godt,men hjemme bedst.

I må have en rigtig god onsdag torsdag derude, min står på ren afslapning, min kære krop koger i dag.....

Knus og kram herfra

10

Det ser da lidt tåget ud....

vores liv lige nu..............

Kan man også sige man har det tåget...??? det er det jeg føler,er lidt ved siden af mig selv......

Hulens træt....ikke kropstræt,men den der træthed der ikke kan hviles væk....der har jeg været før......

Vi viste jo sådan set beskeden vi fik i Århus i går,men alligevel, så bliver det et chok.....nok fordi at en håber på at nu går det godt....Vi vil bare SÅ gerne at den ulykke her tager ende....lige nu føles den endeløs.

Lægen var klar med operationstid om ti dage,men vi fik lov til lige at tygge på den og Mit hjerte at tage en beslutning om han overhovedet er klar til den.....

Det bliver det rene smerte helvede dag og nat...5-7 dages indlæggelse,

 i det mindste 16 uger i gips til at prøve at se om anklen så healer bedre og der er det meste af tiden stilleliggende....og bagefter flere uger i walker bandage, i det hele så bliver det nok 10-12 måneder sagde han.... Han lover ikke at han bliver bedre,men der er en større chance for det.....

Mit hjerte er jo også en hjertepatient og det er altid en risiko at få foretaget en operation på ham....men lægen forsikrede os om at han står klar med det bedste team til ham så han kunne være sikker på at være i de bedste hænder......og det tvivler vi hellere ikke på,det ved vi han er............

Det er bare også alt det andet..... det er tredje operation på under tre år og det er hulens svært for os begge hver gang, det halve hus skal flyttes nedenunder og han er fuldstændig afhængig af mig i flere måneder....

Jeg ved at selvfølgelig klarer vi det,det gør vi jo altid...der er ikke andre muligheder,

men lige nu vil vi nok begge ønske at vi bare kunne lukke øjnene og håbe at det var noget vi havde drømt det hele......

Kan i have en rigtig god fredag derude.

Knus og kram herfra

10