i tirsdags....men natten til onsdag gik det helt at h-til....hun havde rigtig mange smerter og besvimede to gange....
da jeg kom der op onsdag morgen var hun godt nok skidt tilpas og så mildt sagt ikke godt ud. Blodprocenten var faldet til 4.1 ,det betød altså indre blødninger....
øv,øv,øv....det ville have været dejligt hvis det kunne bare have kørt som det skulle:)
Hele onsdagen ventede vi på besked om hun skulle til en ny operation eller ej,hun fik både blod størknende medicin og blod, til aften besluttede de at vente og se an natten over, det blod hun havde fået i løbet af dagen hjalp på det og nok også medicinen og som hendes læge sagde " at de vil helst undgå en ny operation,men gjorde det hvis det blev nødvendigt til at finde det skide kar"...... Torsdag morgen havde hun det bedre,hun var stadig smerteplaget,med kvalme og svimmel....men blodprocenten havde steget mere....gudskelov.
Træt var hun og ked af hele situationen, det er jo hellere ikke noget til det at sige.
Den afdeling hun er på lukker i weekenderne,så fredag skulle hun enten på en anden afdeling eller på patienthotellet, hendes læge anbefalede at gå hellere på hotellet,det var mere hjemligt:) og hun kunne altid gå op på afdelingen hvis der blev noget. Så det valgte hun. Hendes mand og lille Johan Smári kom fredag,da jeg tog hjem så kunne de få lidt familie hygge ud a det trods alt:)
Lørdag aften ringede hun til mig og sagde hun havde det meget skidt,ondt og maven fungerede slet ikke, hun havde også fået lidt feber.....pyha,det lød ikke godt. Oppe på afdelingen blev hun bedt om at komme kl 8 næste dag til at få taget blodprøver.....dårligt sikkerhedsnet det.
Nåh men søndag morgen fik hun taget blodprøve og der var feberen op på 38. Nu blev vi næste sikker på at der var gået hul på tarmen..... Jeg pakkede mine ting og vi ventede svar på blodprøverne. Til middag fik vi svaret....infektionstallene var forhøjet og hun skulle skannes i hud og røv,mildt sagt.
Vi kørte af sted og da vi nåede frem fik vi den dejlige besked..... at det ikke var hul på tarmen, det nok var den ene urinleder der ikke kørte som den skulle.Der blev gjort klar til operation til at få sat op et nyre kateter.....det gik fint og tog ikke lang tid,men de fandt også ud af at det var ikke grunden til det hele,det var infektion i blodsamling fra den indre blødning i sidste uge.....Antibiotika i drop blev sat op og det får hun nu flere gange om dagen....
Mens hun var til operation kom sygeplejersken ind og snakkede med min svigersøn og jeg...vi kom til at snakke om at det var bare lige som om det aldrig kunne gå "som det skulle" med min lille pige....der siger hun at " i hendes tilfælde kan man hellere ikke regne med noget, hun er så hårdt ramt af Endometriose at man aldrig ved hvordan hendes krop reagerer" Denne sygeplejerske har fulgt hende fra hun kom her til Århus første gang så hun kender hende rigtig godt og det var rart at høre de ord der,så har vi da i det midste en forklaring :D
I dag har hun haft det sådan som forventet,blodprøvene i morges viste stadig samme tal og i går,så det kommer til at koste indlæggelse ind til weekenden,men det er også ok...det er hulens langt at køre to timer hvis det går noget galt der hjemme.
De unge mennesker har 7 års bryllupsdag i dag og da hendes mand ikke er her,så købte jeg noget mad i kantinen her og tog med op til hende, tegnede to stearinlys i hjertestager på et blad og så lod vi som om vi spiste rigtig fint ved stearinlys, da vi var færdige med at spise tog vi "lysene" og "pustede" dem ud :) det fik da lidt sjov ud af :) Som mit hjerte sagde "I er da skøre"......og ja det er vi da,vi kan da trods alt få noget godt ud af det,det er man nød til. Hvis vi ikke holder modet oppe og troen på det hele,så kan det jo kun gå skidt:) Vi krydser endnu engang fingre for de næste dage,nu må det gerne gå KUN fremad.
Kan i sove godt derude, nat,nat
Knus og kram herfra
for mig at kunne hive i livet små glædes tråder.
