Jeg bliver vist kun skyggen af mig selv i dag....det er lidt sjovt at det kun er tre dage siden jeg sad og pralede med at selvom jeg har faret rundt, først mellem lande og siden mellem landsdele uden at sidde og ikke kunne noget som helst andet end at hyle af smerter...
SÅ måtte den altså komme....Jeg har jo taget en meget stille uge...ikke til glas i onsdags og ikke til scrap i går,men det var kun fordi at jeg kunne mærke at nu var det nået grænsen.....I aftes frys jeg sådan og i morges da jeg skulle til at stå op så rystede hele min krop af kulde og min dyne var for tung til min krop...den gjorde bare av,av .... Mit kære hjerte hentede smertestillende til mig og så sov jeg videre...
Jeg har det lidt bedre men det er jo nok smertestillende der gør det....
Nu er der nok nogen der tænker..hvornår vil hun lære det...
aldrig tror jeg, jeg har sådanne et hjælpe-gen der siger spar ti, at hvis nogen mangler hjælp...SÅ er hun der... Der vil jo nok også falde en stor del af min identitet hvis jeg ikke gjorde som jeg gør....
Det der nok slider mig mest og gør mest ondt på min krop er stress og følelser.. og om nogen er følsom så er det vist hende her... Hvis ambulancen kører forbi mit vindue med udrykning så får jeg tårer i øjnene af medfølelse eller hvis jeg ved at nogen ikke har det godt så kribler det rundt i min krop...
Jeg er ikke lige så god til at håndtere pres som jeg før hen....jeg føler nogen gange at jeg gruer over alt.....
Mit hjerte fik brev om CT scanning og skal han af sted allerede i næste uge...så ved vi at det betyder at der er brugt akut tid på sygehuset,fordi ellers er der flere ugers ventetid..det kribler i maven fordi at det peger i retning af en ny operation....og det ved jeg han gruer for...
I denne uge fik en af mine små engle konstateret børne-gigt og den er rigtig hård at sluge....et er at have ondt selv,det er ikke så slemt men, når min familie eller mine små engler har...uha så kører hele mit følelses register af sted...
Jeg kan sagtens holde fornuften det er ikke det og ved at det hele nok skal gå og det ikke er mere byrde sat på vores skuldre end vi kan bære, men det gør da skide ondt lige nu.....
Kan i have en rigtig god fredag derude,den ser lidt overskyet og blæsende ud fra mit vindue.
Knus og kram herfra
10++
Det gør mig ondt at læse; det med englebarnet. Der er ikke noget at sige til, at det fylder dig op med spekulationer.
SvarSletKæreste kære Silla, sådan er du bare og det hverken kan- eller skal der laves om på. Ellers ville du jo ikke være dig. Du er så omsorgsfuld og interesseret i dine medmennesker, både familie og venner, og det er helt utroligt prisværdigt, skal du vide.
Hils dit elskede hjerte fra mig og sig, at det er så godt, at du har ham (jeg ved godt, at han vil sige, at det også er godt, at han har dig) ;-)
Knus og kram til Jer begge...
Kære Silla - jeg føler med dig. Og det gør mig ondt med den lille.
SvarSletDu MÅ jo lære det - hvis ikke du passer ordentlig på dig selv, får du jo ikke overskud til at tage dig af andre. Og bekymringer, det slider... Jeg kan godt forstå, at du er bekymret, men du MÅ lære, at lægge det lidt fra dig. Det er svært, hvis man er et følsomt gemyt, som du skriver. TRO på, at det kan lade sig gøre.
Omvendt skal du også have lov til at synes, at det er hårdt. Og det GØR ondt nogen gange - vi skal bare kunne lægge det fra os ind imellem.
Ønsker det bedste for jer alle.
Stort, stort kram fra mig.
Åhh hvor jeg kan følge dig. Men husk der er kun en der ved hvad du har behov for og hvor meget du kan klare - det er dig. Så pas lidt på dig selv.
SvarSletHvor er det trist med den lille , men heldigvis kan man jo meget i dag men hårdt det er det.
Kram til dig