torsdag den 9. juni 2011

Hun satte spor












rigtig store spor i mit liv, min svigermor. Hun ville have fyldt år i dag.
Jeg var så heldig at få lov til at have hende i mit liv i 26 år. Jeg var kun 16 den gang jeg lærte hende at kende,men hun tog i mod mig med åbne arme og stor smil og bød mig hjertelig velkommen.
Vi havde ikke kommet længe sammen Mit hjerte og jeg,da hun siger til mig en aften vi skulle i by ; Silla...
jeg giver dig min øjesten...mit hjerte...du passer godt på ham for mig.... Kan man forlange mere af en mor???
Dengang anede jeg faktisk ikke hvor stor en gave det var hun gav mig den aften, men jeg prøver alt det jeg kan at passe godt på Mit hjerte. Tit har jeg tænkt tilbage på dette øjeblik....
Min svigermor var min bedste veninde og hende kunne jeg betro ALT. Vi kunne både græde og grine sammen og hun havde det underlige egenskab at hvis jeg blev syg eller havde det dårligt så stod hun altid lige pludselig på mit stuegulv og sagde......ja....jeg viste det var noget galt...

Hun lærte mig også at man skal komme til døren som man er klædt på, hun lærte mig også at det er
mere vigtigt at gøre rent i hjørnerne end i midten....det er lige det der kan bruges til så mange ting i livet.

Sidst i maj var det otte år siden hun døde..... i starte var der stor sorg i mit hjerte som senere hen blev til savn.... det savn...det bliver bare større og større.....sådan er det med dem vi elsker.....
Æret være hendes minde.
6

2 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at du har været velsignet med en så skøn svigermor.

    SvarSlet
  2. Det var meget smukt at læse om din svigermor! Ja, det er også et stort savn, når vi mister vores kære.
    Klem og ha' en dejlig aften Silla!

    SvarSlet

Tak for at give bloggen liv :)