i går min store bror.......Jeg vælger at sige"Vi ses" frem for at sige farvel når jeg siger farvel til min familie da vi har været sammen...det føles lidt....ja jeg sagde lidt, nemmere.....men det er lige hårdt hvergang... ikke mindst til min kære bror...og det bliver SÅ tomt når han er væk.Jeg nyder at have ham hos os og at kunne forkæle ham lidt,men det er rigtig strenge....det er SÅ hulens svært at have barn i den krop man ser på, vi er jo så gode til at tage tingene ud fra det vi ser...ikke? Han skal passes som et lille barn,vi ved aldrig hvad han finder på,han rumsterer om natten,hans humør svinger rigtig meget og hans helbred kører ned ad bakke både krop og sjæl......
På hans fødselsdag spurgte han; "Silla....skal jeg sige at jeg er 60 årige mand eller 60 årige barn?" Det siger jo rigtig meget..ikke???
Han kunne ikke sove så godt den sidste nat...da jeg kom tæt ind på det svarer han"Jeg gruer sådan for at sige farvel til jer" og han spurgte flere gange.."må jeg kom til jul igen???" Jo selvfølgelig må han det,hvis hans helbred siger god for det... Det hele ville nok også være en lille smule nemmere hvis vores eget helbred var i top...men selvfølgelig klarer vi det og det gør vi mens han har helbred til og vil komme....
fordi at jeg elsker min storebror for hvem han er og som han er.
Kan i have en rigtig god torsdag derude,den ser lys og dejlig ud fra mit vindue.
Knus og kram herfra
10++
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for at give bloggen liv :)