Min bedste veninde...

min mor....Hun ville have fyldt år i dag....hele 94 år ville hun have blevet...

Nuhh hvor jeg dog savner hende..vores lange samtaler om alt og ingenting...dog mest om de tunge emner i livet og også om døden.
Hun var et godt menneske,der havde været rigtig meget i gennem i livet. Hun var den ældste af 13 søskende,det siger vist alt der skal siges om den barndom..ikke???
Hende og far fik deres første barn da hun var 22 år,en lille pige,der blev meget moden i en tidlig alder,har jeg forstået....Hende havde de kun lov at beholde i syv korte år....det sætter sine spor på et menneske,og dengang skulle du bære din sorg i stilhed og alene..ikke noget med en god psykolog til at hjælpe...den oplevelse gjorde også at hun sagde altid da vi fik vores børn og senere børnebørn..."bare gud giver at de får lov at leve".....Det viser jo bare hvor meget det havde ødelagt hendes liv....Selvom jeg aldrig kunne mærke at hun var bange for at der skete mig noget..hun blev ikke sådan over-beskyttende, jeg fik lov at leve mit liv med de erfaringer der skulle til.....
Mor var meget alene med os søskende fordi far var en sømand og sejlede tit mange uger ad gangen, det kræver da også sin mand, men hun klarede den opgave rigtig godt, ja også den opgave...
Hun var jo hjemmegående til jeg blev konfirmeret og hvor var det skønt...I skolens frikvarter blev der slæbt med hjem mange andre børn..mor havde altid klart noget godt at spise til os..
Hun lærte mig også at sy,strikke og hækle....Jeg var da ikke mere end 6-7 år da jeg fik min første lille symaskine....Så blev der syet til alle dukker i alle størrelser...
Hun viste også altid fuld forståelse for når jeg sad i timevis foran spejlet og skiftede tøj og prøvede alt muligt der skulle forestille prinsessetøj...hendes smykker blev da også hevet frem....SÅ blev jeg en rigtig prinsesse :D
Da vi flyttede fra vores lille fisker by og til storbyen Reykjavik i min konfirmations alder, begyndte mor at arbejde...og sikke en omvæltning de blev syns jeg,lige pludselig var mor ikke hjemme hele tiden...men det gjorde noget andet jeg syns var rigtig spændende,vi tog i byen sidst på måneden og så kunne jeg vælge det tøj jeg havde lyst til.....i dag syns jeg det er frygteligt at jeg var med til det...men det var nok hendes måde på at sige undskyld jeg ikke er hjemme hele dagen...
Mor blev hellere ikke paf da jeg stod med min første kæreste på trapperne i alder af 14 år og sagde at han ville overnatte den nat, eller da jeg få år senere stod med Mit hjerte, og havde kun kendt ham i to måneder og fortalte at vi var bleven forlovet i alder af 16 år.....nej ,nej hende var der ikke meget der slog ud...faktisk ingenting.
Mor kunne jeg altid betro ALT og når jeg siger alt så mener jeg alt,det var ingenting hun ikke viste. Vi blev kun en enkelt gang uenige...vi snakkede ikke sammen i en hel uge og var det pga børneopdragelse...MEN det var kun den ene gang, aldrig igen...
Mor gav mig også den store ting at sætte pris på det jeg kan men ikke det jeg IKKE kan....Jeg ønskede sådan at jeg kunne synge rigtig godt og da vi snakkede om det engang sagde mor: Du kan måske ikke synge som dem der,MEN du kan så meget andet Silla og sikkert mange ting de ikke kan"...disse ord har fulgt mig siden.
Min mor var den mest tålmodige menneske der findes og det er nok det jeg er mest stolt over ved mig selv...det er denne tålmodighed, det er rigtig godt våben at besidde i livet:)
Det største ros jeg nogensinde har fået,det var fra mor da hun sagde at hun aldrig nogensinde havde mødt et menneske der var så tålmodig...det var stort syns jeg.

Jeg snakker med hende næsten hver dag,jeg ved hun kan høre mig,hun kan bare ikke svare tilbage igen. Nu er det næsten tre år siden hun døde, men gud hvor jeg savner hende....vores lange,lange samtaler og alle hendes gode råd når livet er lidt svært....
Det siges at savnet er stort fordi vi har så mange gode minder.....og ja det har jeg.
Jeg syns at sorgen der var der i starten...den forsvinder,men jo flere år der går jo større bliver savnet til dem vi elsker.
Mor jeg elsker dig.

Æret være dit minde.