Hvor jeg dog elsker ham

min store bror....
Det eneste han har brug for det er at drikke kaffe,ryge og snakke lidt..Han nyder det bare at være her og jeg nyder også at have ham her...
Første gang han var her,så ville vi køre alt muligt med ham og vise ham alt og ingenting...men den gik altså ikke og vi fandt hurtigt ud af at det var ikke derfor at han kommer....så det har vi droppet helt.
Det tager altid en eller to dage at falde til ro,men sådan er det,han er jo ikke rask.
Jeg er SÅ taknemlig Mit hjerte... han laver fis med ham og kører en lille tur med ham,giver ham en øl i ny og næ, han tager rigtig godt i mod ham...det er jo ingen selvfølge,det er svært for mange at have et "barn" i den alder inde på livet, men det gør min mand med STOR glæde,det gør min børn og svigerbørn også, selv mine små engler, de krammer ham i bag og for.
Det er det jeg elsker min familie aller mest for,det er at de ser ham som en ligestillet,
det er nok også grunden til at han kommer igen og igen.......

Knus og kram herfra