Væk....

Det føles sådan...væk...tomt.......
min kære store bror tog hjem i går efter en skøn,men hård uge.
Hans helbred kører jo bare ned,sådan er det.
Han tager ens følelses register på en rutsjetur....jeg holder uendelig meget af ham, men det er SÅ hårdt at skælde ham ud som et lille barn når han gør ting som engang de små ikke kunne finde på......
Han var mere negativ denne gang og tvær på en måde han ikke har været før, han ville ikke i bad, maden smagte ikke noget spændende, han ville ikke i seng før midnat og jeg skulle være oppe på dupperne hele tiden, han kalder konstant hvis jeg ikke bare sad ved ham og sådan kunne jeg fortsætte.....
Nu skal det altså ikke bare lyde som den værste uge i mit liv fordi det var det bestemt ikke, jeg nyder også at være sammen med ham og kunne gøre noget for ham,det er bare lidt svært når han ikke bliver glad af det  :D
Så bliver jeg jo ved med at prøve at finde noget der gør ham glad.....
Men da han snakkede med min store søster i telefonen så lød det om, som han havde været på en verdens rejse og det hele bare var så sjovt og spændende og det han ikke havde oplevet.....så tænkte jeg, han ER glad og tilfreds og holdt op med at løbe rundt og finde noget til at gøre ham glad...det behøvede jeg ikke, han VAR glad :)
Og det var han da også da vi sagde farvel i går og så er jeg også glad.
I dag kommer min store søster på besøg, de bliver i en uge hun og hendes mand, om jeg glæder mig...det kan i tro :D:D:D
Nu er der nok nogen der spørger sig selv...hvorfor de ikke kom sammen med min store bror???
fordi det har vi prøvet før og den går altså bare ikke, det er noget vi aldrig nogensinde gentager hvis det ikke er livs nødvendigt :)

Kan i have en rigtig god onsdag derude, jeg ved at min bliver forrygende god :D