tirsdag den 15. maj 2012

Hun var den første

post jeg lærte at kende da vi flyttede hertil,hun cyklede vores rute.
Vores lille hund var ikke særlig glad for hende,ikke mere end de andre post ;)
Det var derfor jeg faldt i snak med hende,til at sige undskyld, 
jeg havde så svært ved at holde mig til at  hunden opførte sig sådan imod sådan en dejlig dame:)
Da vi flyttede til en anden del af vores lille by fik vi en ny postmand,men Yrsa så jeg tit og 
fik hilst på hende,senere blev hun jo min lille piges,den yngre af slagsen, arbejds kollega.
I dag går hendes lille pige med mig til Fibro-møder....verden er ikke stor....
Jeg så hende for et stykke tid siden og kunne godt se at hun havde godt nok tabt sig helt vildt,
min første tanke var " hun er nok syg..."
Jo ,jo den var god nok....de sidste fjorten dage af hendes arbejdsliv var hun til masser af prøver og
fik konstateret leukæmi, ugen inden hun skulle på pension.....
Jeg blev bedt om at lave et kort til hendes afskedsfest,hun havde ønsket sig en postkasse....
Det gjorde jeg med stor glæde og alligevel sorg i mit hjerte...
hvor jeg dog føler med hende og hendes familie.....den må være svær den der....
Jeg syntes der skulle stå kun Tak på den...

hun fik da også en blomst,ikke med et lille tår i,men med en lille stål knap,der viser hendes styrke,
de må være stål i ens nerver at kunne klare de sidste arbejdsuger i denne situation..

Så Yrsa fik hendes postkasse og blev rigtig glad for den,har jeg hørt :)
Jeg tænker tit på hende,jeg kan ikke andet....
Jeg er nok lidt "overfølsom" 
Men sådan er jeg...jeg tænker også tit på jer derude som jeg ved at kæmper med noget....
jeg føler med,det gør jeg.

Kan i have en rigtig god regnvejrsdag derude...
min står på møde med min akupunktør og hvor jeg dog glæder mig:)

Knus og kram herfra.

1 kommentar:

  1. Så himla gullig du är...brevlådan är så fin !

    SvarSlet

Tak for at give bloggen liv :)