tirsdag den 25. september 2012

Vi vente snuden

hjemad i går eftermiddag,min lille pige den ældre af slagsen og jeg...
Jeg afløste svigersønnen søndag aften og tog hans plads i sengen på hotellet.
hun fik den sidste dosis antibiotika i går morges på afdelingen,så ventede vi ellers på at "hendes" læge kom og gav besked. Vi var så heldige at han kunne give sig tid mellem operationer om eftermiddagen. Som han sagde at nu håbede de at det var det. At den nye kateter ville hjælpe og det antibiotika hun har fået.Det var jo ikke andet for end at vente og se an,så hvis hun ville så måtte hun godt tage hjem.
Vi fik sagt farvel endnu engang til det skønne,skønne personale med ønske om at de ikke ville se hende før til december til kontrol :)
Jeg vil i det hele taget give det personale et kæmpe 10 tal for deres indsats og varme. De har nogle sygeplejersker der,der er særligt uddannet indenfor endometriose og det giver sådan en tryghed at kunne snakke med nogle der ved hvad de snakker om og er klar over hvor speciel den sygdom er. Vi har jo igennem tiden mødt mange forskellige meninger og den vi oftest har hørt er jo den der: "Tag du nu bare hjem og hold op med det piberi der"
Sådan bliver hun ikke mødt der,de VED at det ikke er piberi:)
Men som de siger: Ude godt men hjemme bedst. Nu vil vi se om der ikke kan kom lidt ro på det hele og hun kan komme ordentlig op til lodret stilling igen:)
Det har vi alle sammen brug for.  Den krop jeg slæber rundt med er også tæt på færdig som korsanger i denne omgang og har brug for ro også i sindet:)
Min dag står på at lytte til regnen og måske strikke en lille smule foran min dejlige brændeovn.

Kan i have en rigtig god tirsdag derude.

Knus og kram herfra.

3 kommentarer:

  1. Her hygges også foran brændeovnen, med strik og varm cacao indenfor rækkevidde... ;)
    Jeg håber det bedste for din datter; nu MÅ det altså snart vende for hende. Og jeg kan godt forstå at du er smadret; din stakkels krop er nok ikke glad for at være med til sådan en omgang.

    Kh Britta

    SvarSlet
  2. Jeg ville ønske at jeg kunne holde dig ved selskab, søde. Men jeg har nogle lange dage foran mig, så det må vi gemme til en anden gang. Men jeg er rigtigt glad for at I er hjemme igen. Forhåbentlig for at blive ;-)
    Knus til lillepigen og dig <3

    SvarSlet

Tak for at give bloggen liv :)