barnevogn, med nok hele deres eje i......
Jeg kunne komme tæt på til marked i weekenden
, de sad nemlig ved næste bord. Jeg syns at en kan ikke bare tage billeder af dem uden lov,så vi spurgte pænt om vi måtte mig og Lille`s kæreste. Og det måtte vi skam også;)Jeg beundrer dem, men er halv bange for dem på samme tid...ved ikke hvorfor....
Ham her havde sat fast et æskebæger med en rem og en øl krus der ovenpå...så er han nok klar til det meste;)
De siges at være romantiske væsener
og der er der noget der tyder på,i hvert fald på denne vogn her, et buket blomster.Det kunne jo godt være at han fik brug for dem på vejen,man ved jo aldrig hvem man møder...vel???Hunde havde også og de så ikke ud for at lide...lidt sultne var de,men det er hunde jo altid.....
de havde tænkt på noget jeg ikke altid huskede at have med til vores hund mens vi havde den....en dunk vand.Det var godt nok overraskende syns vi. Vi havde nemlig snakket om det inden ham med dunken kom, at det var mærkeligt at de kunne holde et kæledyr,vi syns næsten ikke at det var forsvarligt, men der ændrede vi hurtigt mening.
Og ham her...jaa pyha han må have uudholdelige smerter i hans krop....
Knus og kram herfra
5
Åhh du rammer mit hjertebarn her, for i nogle år har jeg arbejdet med dem. Jeg har talt med dem på træstubben, jeg har vasket dem når de er kommet skidefulde "hjem" fra vandring og jeg har stukket en 10'er, når de spurgte pænt på gaden. Også selvom jeg godt vidste, den ikke kun ville gå til togbillet, hundemad eller menneskeføde, men derimod en bajer at holde varmen på.
SvarSletJeg oplever ofte mennesker (og især børn) være bange for dem, for de ser jo anderledes ud, men sandheden er, at vi ganske almindelige mennesker er langt mere skræmmende og farlige, end vagabonderne er. Vagabonderne opfører sig mere anstændigt, end mange af vi andre gør, og det er rigtigt. at de er romantiske. Hvis jeg husker det, så skal jeg fortælle dig om det, næste gang vi drikker kaffe sammen :-)
Åh som jeg dog holder af de mennesker og jeg har lært mine børn, at de endelig ikke skal være bange for dem, for de gør ingenting. Tværtimod. De er gode for en lille historie, de griner rigtig meget og de er noget så livskloge og når bare vi behandler dem godt, så er de også søde mod os.
PS. hunden er deres allerbedste ven i verden og den får altid mad/drikke, før de selv gør (apropos den skilling, jeg skrev om før)...
Knus til dig :-)
Kommer til at tænke på Astrid Lindgreen's "Rasmus på farten"... Historien om børnehjemsdrengen, Rasmus, der stikker af og møder landstrygeren Paradis Oskar med det store, varme hjerte. :-)
SvarSletJeg får altid ondt af hundene, som trofast følger med landstrygerne på vejene her i Danmark, men jeg tror (og HÅBER!) de har et godt hundeliv, selv om der er en verden til forskel fra det luxusliv min egen hund lever. (Men... jeg er også "lidt" hys, når det er noget med dyr, som jeg under ALT det bedste i verden!)
Go'nat herfra og *knus*...
Lisbet
Anita sødeste ven;) Nå du siger det så ved jeg at jeg ikke behøver at være bange...det husker jeg næste gang og det syns jeg også jeg kunne fornemme på dem her;)Og vi er nød til at huske det næste gang vi mødes:O)Det må da altså være snart..ikke ?
SvarSletLisbet: Det er nok en bog jeg skal have fat i...det er jo SÅ mange ting på og i Danskhed jeg mangler;)
Jeg kunne godt se at de ER gode ved sine hunde,men det kan jo aldrig sammenlignes med vores "over"-forkælelse af vores små venner;)
Knus og kram herfra