En af mændene i mit liv.....

min kære svigerfar, ville have fyldt 89 år i dag hvis han var i live. Han blev jo ikke særlig gammel, 79 år døde han. Han havde jo også været syg i mange år inden. Han var både hjertepatient og diabetiker. Sidste gang jeg så ham i live var få måneder inden han døde.Han sad i en el kørestol,havde fået amputeret begge ben ved knæ pga hans diabetes, hans følesans i hænderne var også nedsat og han havde hvide hansker på hele tiden til at skåne dem.Men glad,det var han. Jeg kan godt huske da han blev rigtig dårlig at vi snakkede om at det ville være hårdt for ham og vi var ikke sikre på hvordan han ville takle det, men det tog han med den enestående ro hans sind var præget af.
Hans humor var jo også enestående.... da han havde fået benene amputeret var det engang at min svigerinde kom hjem til ham.... han havde faldet ud af sin seng og ned på gulvet, der lå han og kunne ingenting og havde ligget der et godt stykke tid...hun spørg ham meget bekymret, hvad der havde sket?..." Tja vi kan i hvert fald ikke sige at jeg faldt over min egen ben" svarede han med smil på læben :) Sådan taklede han sin sygdom de fleste gange.
Han lærte mig så mange ting og var altid klar til at lytte og havde mange gode råd,hvis der var brug for det.
Jeg savner ham hver dag, sorgen er forsvunden men savnet bliver større og større,det er jo fordi at minderne er så mange og så gode vi har tilfælles. Du kan læse lidt mere om ham fra sidste år :)
Æret være hans minde.

I må have en rigtig god dag derude.

Knus og kram herfra.

8