Med et brag..

sagde det skraldebang i mit helbred i fredags.....
Jeg sad og så x-factor da jeg fik lige pludselig, min helt egen factor.
Jeg kunne mærke at min højre hånd begyndte at ryste...en gammel,gammel kending, der bredte sig om min krops overdel..jeg kunne hverken styre den ene eller den anden hånd.....Hvor blev jeg ked af det....
Jeg har ikke mærket noget som helst til det fænomen her...nok helt tilbage fra vi var lige flyttet hertil.Dengang fik jeg tjekket om det kunne være noget galt,men der kunne ikke findes noget som helst. Lægerne mente at det nok havde forbindelse med stress.Hele vores liv har været præget med  lange perioder med stor pres på og en overgang kørte min krop helt ud af skinnerne med sådanne nogle krampe lignende, ryste ture.
 Det var lige meget hvor jeg var henne, de kom altid uanmeldt og tit følte jeg selv, uden grund....Værst var det dog hvis jeg kørte alene i bilen, der var jeg mest bange for at noget alvorligt kunne ske.....
Trods at de sidste mange år har budt på lange og strenge perioder med sygdom og pressede perioder,så har jeg ikke mærket noget som helst til de her ture...ind til fredag aften,den var både hård ved mig og varede længe.... Natten blev heller ikke særlig god. Lørdag kunne jeg næsten ikke bære min egen krop,den følelse havde jeg helt glemt...den er mildest sagt afskyelig. Jeg var så træt,så træt...største delen af dagen sov jeg,jeg kunne ikke være oppe mere end en,to timer ad gangen.
Søndag var det lidt bedre,der kunne jeg mærke mere energi,men tog alligevel to gange lur på to timer hver...Men vi tog ned til stranden og det giver mig uendelig meget,ikke mindst i denne situation....
I dag er det min bedste dag. Jeg var ved akupunktør i morges og fik nogle nåle sat i som hjælper. Hun sagde at hele mit system var helt oppe at køre og nu skulle jeg bare passe på.... I eftermiddags tog vi en tur til vandet igen og gik en lang tur i blæsten,samlede sten og lidt forskelligt, hvor var det skønt......Jeg er stadig træt og har rigtig,rigtig ondt,MEN nu kan jeg bære min egen krop igen, DET er en vidunderlig følelse.
Der har været rigtig meget i vores lille familie hele vinteren igennem og jeg føler nogle gange at det er den endeløse historie.....men vi tager det som det kommer,der er jo ikke andet for !!!
Men hårdt er det og det har kostet for meget denne gang....Jeg er vist nød til at se det i øjnene som det er....
Jeg er vist ikke den der redder verden i vores familie,trods god vilje ;)
Nu har jeg fået en varm kop skøn,skøn te ,så sover jeg bedre.

Nat,nat til jer derude,må i sove godt ;)

Knus og kram herfra

10++